ALLE BØR FØLGE DERES DRØMME

…og min bliver fulgt. Velkommen til min private pasningsordning – Inas Børnehus på Gl. Kongevej 3 i Kolding.

Jeg er født d. 14. november 1983 i Kolding. I min barndom går jeg på Bramdrup Skole.

Efter at have kunne sætte to studenterhuer på hovedet – en fra HG og en fra HF, tager jeg en Professionsbachelor i Pædagogik på UC SYD.

I 2010 er jeg uddannet pædagog. Lige efter studiet bliver jeg ansat på Bostedet Trindvold i Nr. Bjert. Selvom specialområdet er superspændende, trækker drømmen i mig. Nu har jeg fået erfaringer i rygsækken og følger drømmen.

Naturen ligger lige uden for døren. Ofte er der rådyr i haven. Jeg bruger Marielundskoven meget. Børnene vil også komme meget ud.

Min private pasningsordning er en kombination af udeliv, økologisk mad og naturlig udvikling.

Har i særlige ønsker – lytter jeg NATURLIGVIS :)

___

Lidt om mine hobbyes:

Min kæreste igennem 18 år, Kim og jeg elsker at rejse. Vi har været i Sydafrika, Peru, Ecuador (Galapagosøerne), Japan, Egypten, USA, Marokko, Australien, Mexico, Cuba, Kina, Canada og i en håndfuld lande i Europa.

Jeg er lidt af en film-nørd og musik-nørd. Musikken fylder meget i vores hjem. Kim studerer Retorik (Kandidat) på Århus universitet i Århus, og er hobbymusiker og tekstforfatter. Vi dyrker også begge to løb.

Jeg holder meget af madlavning og især bagning. Børnene har stor indflydelse på hvad vi spiser i min pasningsordning. Og de vil blive inddraget og få dej på fingrene :)

___

Vi har to katte, Freja Norsk skovkat og Alberto som også kaldes Toto er en Ragdoll. De er renlige og efter sigende astma- og allergivenlige. De er indekatte og holder hinanden ved selskab – for det meste på 1. salen. De er nysgerrige og vil gerne hilse på børnene.

inasdagpleje-vaerelse